Antimobbestrategi for Mou Skole

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning er et gruppefænomen. Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.

Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. DCUM har opstillet otte punkter, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning. Listen kan derfor ses som 8 tegn på mobning.

1. når drilleri ikke længere er for sjov
2. når konflikter ikke længere kan løses
3. når udstødelseshandlinger bliver systematiske
4. når fællesskaberne er præget af utryghed
5. når fællesskabet har lav tolerancetærskel
6. når fællesskabet mangler empati
7. når fællesskabet er præget af magtubalance
8. når fællesskabet er præget af ensomhed

Hvad gør vi på Mou Skole for at forebygge mobning?

• Elever, pædagoger og lærere skal reagere, hvis der er elever, som mistrives eller som er udenfor det sociale fællesskab.
• Barnets nære voksne skal tage initiativ til at løse problemer så tidligt som muligt.
• Klassen skal en gang årligt aftale ”klassens samværsregler” og ”digitale fælles regler” som hænges synligt i klasseværelset.
• Alle klasser skal have et samarbejde med deres venskabsklasse.
• MiniDUS og 0. klasse arbejder med materialet ”Fri for Mobberi”.
• 2. – 3. kl. arbejder med netetik og sociale medier udfra ”En haj på nettet”
• 4. og 6. kl. arbejder med netetik og sociale medier udfra ”Dit liv på nettet”
• 8. kl. arbejder med netetik og sociale medier udfra ”Dit liv på nettet”
• Klassens trivsel skal være et fast punkt på dagsordenen på klassens forældremøder
• Skolen anbefaler alle forældregrupper, at arbejde med ”Den gode klasse”

Tre afgørende faktorer for at hindre mobning på Mou Skole:

• Engagerede pædagoger og lærere
• Mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne
• Forældre, der tager medansvar

Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig?

1. Læreren, ofte klasselæreren, tager initiativ til at løse problemerne.
2. Berørte parters forældre kontaktes, trivselslæreren inddrages og ledelsen informeres.
3. Handleplan ifølge DCUM`s vejledning iværksættes
4. Der kan indkaldes til forældremøde med problemet som eneste punkt på dagsordenen.
5. Opfølgende klassearbejde ved skolens trivselslærer

Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

• Udarbejdelse af ”samværsregler” i klasserne og løbende evaluering af disse.
• Klassemøder om mobning
• Årlig obligatorisk national trivselsmåling
• Elevråd, Ungeteam og Girafvenner introduceres særligt til antimobbestrategien. Elevrådet inddrages i formidling af strategien til øvrige elever og deltager i den årlige evalueringen af strategien

Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

• På Klassekursus i 0. klasse introduceres forældrene til antimobbestrategien.
• Via forældremøder og den daglige kontakt mellem pædagoger/lærer og forældre
• Sociale arrangementer for elever og forældre
• Der arbejdes med ”Den gode klasse” og kendskab til hinanden
• Skole-hjem-samtaler

Hvordan gør vi Mou Skoles antimobbestrategi kendt for alle?

• På Klasse kursus i 0. klasse introduceres forældrene til antimobbestrategien.
• Skolens trivselsperson introducerer antimobbestrategien til Elevråd, Ungeteam og Girafvenner
• Skolens trivselsperson informerer om antimobbestrategien på Trivselsdagen den første fredag i marts.
• Mou Skoles antimobbestrategi er tilgængelig på skolens hjemmeside

Hvordan sikrer vi et optimalt samarbejde mellem skole og DUS omkring elevernes sociale trivsel?

• Via et tæt samarbejde omkring børnene i hverdagen mellem skole og DUS
• Pædagogerne er en del af skolen i dagligdagen
• Ugentlige fasemøder med fælles deltagelse
• Trivselskonferencer med fælles deltagelse

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?

Målet med antimobbestrategien er at forebygge og fjerne mobningsproblemer både i og uden for skolemiljøet. Vi ønsker, at antimobbestrategien er anvendeliglig for elever, forældre, pædagoger og lærere.

Antimobbestrategien evalueres årligt i elevrådet og på et fælles pædagogisk personalemøde. Ændringer og tilføjelser besluttes i Skolebestyrelsen.