Antimobbestrategi for Mou Skole

På Mou skole ønsker vi at være et mobbefrit fællesskab. Vi ved, at gode børnefællesskaber har stor betydning for børnenes trivsel og som mobbeforebyggende foranstaltning. Forskning har vist at mobning trives dårligt i gode fællesskaber. 

Derfor prioriterer vi det forebyggende arbejde højt og arbejder konstant med børnenes trivsel, personalets kompetenceudvikling og et nært og forpligtende forældresamarbejde.

Vi har delt vores Antimobbe-handleplan i 2 dele:

1. Den første handler om forståelsen og definitionen af mobning. 

2. Den anden del handler om, hvad vi konkret gør, når mobning konstateres. 


Hvornår er det mobning? 

Mobning er et gruppefænomen. Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. 

Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med. 

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab. 

Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning. Vi har derfor opstillet otte punkter, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning. Listen kan derfor ses som 8 tegn på mobning.

Når drilleri ikke længere er for sjov. Drilleri er en form for adfærdssprog mellem mennesker. Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være hårdt og generende, men i modsætning til mobning har drillerier ikke til hensigt at ekskludere nogen fra fællesskabet. Det kan være tegn på mobning når drilleriet ikke længere er karakteriseret ved at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter, når drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer, eller når drilleriet har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet.

Når konflikter ikke længere kan løses. Mobning og konflikter har forskellige mønstre og løsningsstrategier. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er en ensidig aggressiv handling, der er personfikseret og handler om at ekskludere en eller flere personer fra fællesskabet. Det kan være tegn på mobning, når parterne ikke er ligeværdige, og de involverede ikke kan motiveres til at finde en løsning på problemet, når konflikten er personfikseret og ikke handler om en given sag, eller når konflikten har til formål at ekskludere én eller flere personer fra fællesskabet.

Når udstødelseshandlinger bliver systematiske. Mobning er gentagne udstødelseshandlinger i en gruppe, hvor der til sidst tegner sig et fast mønster af, at alle indtager deres roller, og det er tydeligt for alle, hvem der er udelukket. Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller ydmygelse. Det kan være tegn på mobning, når udstødelseshandlingerne er systematiske og ikke enkeltstående hændelser, når de uhensigtsmæssige handlinger ofte går ud over de samme personer, eller når udstødelseshandlingerne bærer præg af eksklusion og ydmygelse.

Når fællesskaberne er præget af utryghed. Mobning udspringer ofte af utrygge fællesskaber. Et utrygt fællesskab kan opstå, når at eleverne ikke har noget positivt at samles om. Derfor holder man i højere grad øje med hinanden, og hvis en person træder ved siden af, er der en risiko for, man bliver nedgjort. Det kan være tegn på mobning, når fællesskaberne tidligere har været præget af mobbemønstre, når der er en generel anspændthed mellem eleverne, eller når eleverne i gruppen holder øje med hinanden.

Når fællesskabet har lav tolerancetærskel. Fællesskabets tolerancetærskel er afgørende for, om der finder mobning sted. Børn og unge træder ind i fællesskaberne med forskellige forudsætninger, og i et mobbefællesskab er der typisk en lav tolerancetærskel i forhold til forskelle. Det er altså ikke en persons handlinger, adfærd eller personlighed, som er årsagen til mobning men i stedet fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder. Det kan være tegn på mobning, når der ikke er plads til forskellighed i gruppen, når fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om, eller når tonen blandt eleverne generelt er hård.

Når fællesskabet mangler empati. Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte og ligefrem føre til, at empati for andre tilsidesættes. Mobbemønstre udspringer således ikke af bevidst ondskabsfuldhed, men skyldes ofte en overlevelsesstrategi, hvor ønsket om at blive accepteret i gruppen fylder mere end medlidenhed med den, der bliver mobbet. Det kan være tegn på mobning, når elevgruppen er præget af manglende medlidenhed og bliver ligeglade med offeret, eller når nedværdigende handlinger accepteres i elevgruppen.

Når fællesskabet er præget af magtubalance. Mobning forudsætter en magtubalance, hvor det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre. Det kan være tegn på mobning, når det er socialt accepteret, at én eller flere personer er mindre værd end de andre, eller når der er en udpræget magtubalance i fællesskabet.

Når fællesskabet er præget af ensomhed. Ensomhed kan skabe grobund for mobning. I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber. Det kan være tegn på mobning, når elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt, eller når elever holder sig tilbage både socialt og fagligt.

Hvad gør vi, når mobning konstateres?
Hvem kontakter man, når ens barn bliver mobbet? Forældre skal kontakte klasselærer, kontaktpædagog eller skolens ledelse, hvis man oplever / er i tvivl om, at ens barn bliver mobbet. Herefter er den, der har modtaget henvendelsen, forpligtet til at drøfte dette med skolens inklusionsvejleder samt klasseteam.

Når vi konstaterer, at et barn bliver mobbet, sættes følgende handlinger i værk:

Straks
Klassens team samt alle gårdvagter orienteres kort, så de kan have skærpet opmærksomhed på det barn / den børnegruppe, der er involveret, i såvel undervisning som frikvartererne - man kan kalde det akut førstehjælp eller brandslukning.

En lærer eller pædagog, som barnet har særlig tillid til, taler med barnet for at finde ud af, hvad barnet tænker om sin situation, og hvad barnet har brug for lige nu for at få det bedre. Den lærer / pædagog, som har talt med barnet, er ansvarlig for at bære barnets stemme ind i det arbejde, der skal gøres. Hvis barnet gerne vil have sin mor eller far med til denne samtale, inviteres de til at deltage.
 

Inden for 5 hverdage
Teamet omkring klassen mødes med en repræsentant fra skolens ledelse samt inklusionsvejlederen:

1. Sagen drøftes

Hvad drejer sagen sig om? Hvem drejer sagen sig om? Hvor længe har det stået på?
 

2.  Der udarbejdes et socialt portræt for klassen

Hvad er børnefællesskabet optaget af i øjeblikket? Har børnene delt sig op i uformelle grupper? Er der ensomme børn eller børn, der går meget rundt alene? Er der konflikter og magtkampe i børnegruppen, der har bidt sig fast? Er der anspændthed mellem børnene? Hvordan er relationerne mellem lærer / pædagogerne og børnene? Har der været hyppige elev ud- eller indskift og personaleskift?
 

3.  Tiltag for klassefællesskabet

Ud fra punkt 2 besluttes, hvilke tiltag der skal sættes i værk for at arbejde med

klassefællesskabet. Det kan f.eks. være at der arbejdes med materiale fra “Red Barnet” eller Mary-kufferten. Der kan også arbejdes med forskellige andre aktiviteter, som styrker klassefællesskabet. Det præciseres, hvem der varetager hvilke opgaver, og ledelsen sikrer, at der kan afsættes tid til, at de involverede lærere og pædagoger kan arbejde med klassen sammen. 

4. Tiltag for det ramte børn

Det besluttes, hvilke tiltag der skal iværksættes for at støtte det direkte ramte børn, og hvem der skal gøre det. Det kan være individuelle samtaler med lærer / trivselsperson / børnerådgiver, eller det kan være specielle aftaler om hjælp i frikvarterer, på gangen, i garderoben eller andet afhængigt af, hvad barnet har brug for.
 

5. Orientering til børnenes forældre

Det aftales hvornår, hvordan og af hvem, de direkte ramte børns forældre orienteres, og hvad det forventes, at de skal gøre.

6.  Orientering til klassens forældre

På mødet formuleres en skriftlig orientering til klassens forældre, hvoraf det fremgår, at der foregår mobning i klassen. Orienteringen underskrives af klasselærer og ledelse og sendes til klassens forældre hurtigst muligt, senest 5 hverdage efter dette møde. Endvidere aftales dato for et forældremøde inden for en måned. Dette møde har til formål at sætte fokus på betydningen af, at forældregruppen orienteres og inddrages i, hvad de kan og skal gøre, for at bakke op om klassens børnefællesskab. 

Denne film kan bruges til at forklare hvordan mobning opstår: Film fra Red Barnet

7. Orientering til skolens øvrige personale

Det aftales hvornår, hvordan og af hvem skolens øvrige personale orienteres samt hvilke opgaver, de har.

8. Opfølgning

Det aftales, hvornår gruppen mødes igen og følger op på den iværksatte plan. Ledelsen er ansvarlig for at sørge for hjælp til skemaændringer mv., hvis der er brug for,  at flere lærere / pædagoger er i klassen på samme tid.